Forside Opstaldning Faciliteter Undervisning Kurser
Priser Nyheder Om os Stutteri Iversholt Kontakt

 

 

 

 

Stald Iversholt

 

På Stald Iversholt lægger vi vægt på naturens skønhed og på at vores heste trives. Og selvfølgelig også på at vi mennesker trives, så vi kan nyde vores heste fuldt ud. Det gælder hvad enten ambitionerne er til en hyggelig skridttur i skoven eller til at konkurrere på højt plan.

 

Derfor er vores stald bygget, så hestene kan have maksimal kontakt med hinanden, men samtidig ro til at æde i fred. Den er meget åben for at give et sundt indeklima og meget lys. Alle heste fodres næsten udelukkende med grovfoder af god kvalitet - det giver lang ædetid og en på alle måder sund hest, der er klar til at arbejde.

 

Alle heste kommer dagligt på fold så længe som muligt i gruppe med andre heste, i så stabile grupper som muligt og opdelt efter køn. Foldene ligger i læ af skoven så når det stormer andre steder blæser det kun hos os.

 

Ridehallen er lys og velventileret  med vindbrydende net i siderne, så man kan se ud på træerne omkring den. Som at ride i et kunstværk af Monet har nogen sagt. Den er så behagelig, at selv på en lun forårsdag vælger alle at ride inde istedet for at bruge ridebanen som elles ligger smukt placeret helt op til skovbrynet.

 

Skoven - som starter for enden af indkørslen, er på over 400 ha, fuld af stejle bakker og gode skovstier - indbyder til den ulimative afslapning og en forrygende mulighed for at fare vild!

 

Vores valg af undervisere afspejler vores indstilling til hesten. Træning skal foregå på en måde, så hesten trives med arbejdet, styrkes og bliver sundere og smukkere. Det gælder uanset disciplin.

 

Lige meget hvem du er, er du velkommen på Iversholt. Hvis altså du er indstillet på at hjælpe os andre og at du respekterer alle uanset deres alder, evner og ambitioner med ridningen.

 

 

 

 

- sand rideglæde skal findes på en glad hest